Justering af blæsere for og bag
Model S har en unik blæser i ansigtshøjde, som dækker hele instrumentbrættets bredde. Der er også blæsere øverst og nederst på konsollen bagi.
- Blæsere ved fører
- Betjeningselementer ved fører
- Betjeningselementer ved passager
- Blæsere ved passager
- Luftdyser bagi
- Betjeningselementer bagi
Ved hjælp af touchskærmen kan du bestemme helt præcist, hvorhen den luft, som kommer fra denne blæser under opvarmning eller afkøling af kabinen, skal rettes. Når blæseren i ansigtshøjde er aktiveret, kan du tilpasse den retning, hvori luftstrømmen fra begge blæsere skal strømme. Du tilpasser luftstrømmens retning ved at trykke på de udstrålende luftbølger og trække dem fra den tilhørende blæser på touchskærmen. Luften strømmer i en enkelt strøm, når den centreres, eller opdeles i spejlvendte luftstrømme, når luften ledes opad eller indad fra midten af blæseren.
Kabinens luftfilter(-filtre)
Model S har et eller flere luftfiltre, der forhindrer, at pollen, nedfald fra industrien, vejstøv og andre partikler kan komme ind i kabinen via blæserne.