Theater, Arcade og Toybox
Oversigt
Toybox
Dit køretøjs Toybox indeholder funktioner, der kan være sjove at benytte. Her er et eksempel på den type funktioner, du kan finde i Toybox:
Vælg dette... | For at gøre dette... |
Ghettoblaster | Hvis Model S er udstyret med et Fodgængeradvarselssystem, så kan du underholde fodgængere med et udvalg af forskellige lyde fra dit køretøjs eksterne højttaler, mens du holder parkeret. Se Ghettoblaster for at få flere oplysninger. Bemærk Tjek den lokale lovgivning før brug af Ghettoblaster på offentlige steder. |
Emissioner | Sjov kan være mange ting. Vælg din foretrukne "pruttestil" og sæde. Aktiver dit blinklys eller tryk på venstre rulleknap, når du er klar til at lave "fis" med folk. Hvis du er så heldig at have et køretøj, der er udstyret med et Fodgængeradvarselssystem, så kan du vælge, at lyden også skal kunne høres udenfor, mens dit køretøj er parkeret. Men vent – det er ikke det hele. Benyt mobilappen til at udføre fjern-emissionstest ved at trykke på en af de fire genvejsknapper og holde den inde og vælge "prutte"-knappen. |
Lysshow | Parker udendørs, skru op for lydstyrken, rul vinduerne ned og nyd showet. Planlæg lysshowet til et senere tidspunkt, og vælg din egen sang, så du kan overraske dem, du holder af. Bemærk Funktionen lysshow bør ikke benyttes, når køretøjet holder parkeret på eller i nærheden af offentlige veje. Det kan medføre, at andre trafikanter bliver distraheret. Det er førerens ansvar at sikre sig, at brugen af lysshow er i overensstemmelse med lokale love og regler, inden funktionen aktiveres. Bemærk Lysshow understøtter flere brugertilpassede lysshow på samme USB-drev, som du kan nyde og dele med andre (følg instruktionerne på skærmen). |
Mars | Kortet viser din Model S som et månekøretøj i et Mars-landskab, og feltet Om din Tesla viser SpaceX's interplanetariske rumskib. |
Regnbueopladningsport | Når Model S er låst og oplader, skal du trykke på mobilstikket ti gange hurtigt efter hinanden. Er det ikke smart? |
Romantik | Du kan ikke riste kastanjer over åben ild i din bil, men du kan stadig skabe en hyggelig stemning sammen med dine kære ved denne virtuelle pejs. Sæt musik på, og skru op for romantikken! |
Skitseblok | Udlev din indre Picasso. Vis os, hvad du kan! Tryk på Udgiv for at indsende dine kunstneriske kompositioner til bedømmelse hos Tesla. |
TRAX | Det er aldrig for sent at gå efter drømmen om at blive en verdensberømt DJ. Med TRAXkan du omdanne bilen til dit helt eget personlige musikstudio. I parkeringsgear kan du vælge mellem mange forskellige instrumenter og unik sound og lave det næste store hit. Mikrofon og hovedtelefoner følger ikke med. |
Svaret på livets endegyldige spørgsmål, universet og alting | Omdøb dit køretøj til 42 (tryk på , og tryk på køretøjets navn). Bemærk det nye navn. |
Bilfarver | Skift farven på din Model S på touchskærmen. Tryk på farveprøven ud for køretøjets navn og udvendige farve, farvetone og meget mere. |
Ghettoblaster
Med Ghettoblaster kan du afspille lyd eksternt via fodgængeradvarselssystemets højttaler (PWS), når Model S er i parkeringsgear (P). For eksempel:
- Afspil aktuelle medier.
- Benyt Megafon til at udsende en moduleret version af din stemme.
- Tryk på hornet for at afspille de første fem sekunder af en hvilken som helst lyd fra en kompatibel USB-enhed.
Forberedelse af et USB-drev til Ghettoblaster
Følg disse trin for at tilføje op til fem brugertilpassede Ghettoblaster-lyde:
- Formater USB-drevet på en computer til exFAT, MS-DOS FAT (for Mac), ext3 eller ext4 (NTFS understøttes ikke i øjeblikket).
- Opret en mappe på USB-drevet med navnet Ghettoblaster.BemærkUSB-drevet må kun indeholde en mappe. Det kan f.eks. ikke deles med Dashcam.
- Tilføj .wav- og .mp3-lydfiler til mappen. Selv om du kan tilføje så mange filer, som USB-drevets kapacitet tillader, så kan du kun vælge mellem de første fem i alfabetisk rækkefølge. Filnavne af en hver længde kan indeholde små og store bogstaver (a-z/A-Z), tal fra 0-9, punktummer (.), bindestreger (-) og understregningstegn (_).
- Sæt USB-drevet i en af de forreste USB-porte.
- Vælg en lyd fra USB-drevet ved at markere den i Ghettoblaster rullemenuen.
Afinstallering af spil
Afinstallering af spil kan være nyttigt, hvis du gerne vil frigøre plads på dit køretøjs indbyggede lagringsmedie. For at afinstallere spil skal du navigere til Arcade, vælge det spil, du vil afinstallere og derefter trykke på Afinstaller. Når du har afinstalleret et spil, skal du downloade det, før du kan spille spillet igen.
Spilcontrollere og høretelefoner
Du kan parre klassiske spilcontrollere med Bluetooth-funktionalitet med Model S ved at følge de samme trin, som når du parrer din telefon (se Telefon, kalender og online-møder). Når controlleren er parret, opretter den automatisk forbindelse til køretøjet. Når controlleren har oprettet forbindelse, kan du benytte den til at spille udvalgte spil. Model S understøtter op til to Bluetooth-enheder på samme tid (f.eks. to controllere eller en telefon og en controller).
I køretøjer, der er produceret før ca. 1. november 2021, kan du tilslutte USB-kompatible spil-controllere til de forreste USB-porte i køretøjets midterkonsol. I køretøjer, der er produceret efter ca. 1. november 2021, skal du benytte USB-porten i handskerummet.