Medier
Oversigt
Medieafspilleren vises på touchskærmen og anvendes til at afspille forskellige medietyper. Du kan trække medieafspilleren op for at udvide den (så du kan browse) og ned for at minimere den, så kun miniafspilleren vises. Den praktiske miniafspiller optager mindst mulig plads på touchskærmen og viser, hvad der aktuelt afspilles, og tilbyder kun de grundlæggende funktioner, der er forbundet med det, der afspilles. Du kan også trække i medieafspilleren for at få den vist på venstre eller højre side af touchskærmen.
Streamingtjenester er kun tilgængelige, når en dataforbindelse er tilgængelig (f.eks. Wi-Fi eller Premium Connectivity). For nogle medietjenester kan du bruge en Tesla-standardkonto. For andre skal du eventuelt indtaste kontooplysninger første gang, du bruger dem.
- Amazon Music
- Apple Music
- Apple Podcasts
- Audible
- LiveOne
- Spotify
- Tidal
- TuneIn
- YouTube Music
Når du lytter til internetradio eller en musikstreamingtjeneste, varierer mulighederne på skærmen Medieafspiller afhængigt af, hvad du lytter til. Tryk på pilene for næste (eller forrige) for at afspille næste (og i nogle tilfælde forrige) tilgængelige station, episode eller spor. Du kan også afspille næste/forrige ved hjælp af den venstre rulleknap på yoke-rat (eller rat).
Regulering af lydstyrke
- Rulle rulleknappen på venstre side af yoke-rat (eller rat) op eller ned for at skrue op eller ned for lydstyrken. Derved justeres lydstyrken for medier, stemmekommandoer og telefonopkald.
- Lydstyrken kan justeres med udgangspunkt i din kørehastighed og dine klimaindstillinger.
- Tryk på pilene <>, der er tilknyttet højttalerikonet i det nederste hjørne på touchskærmen.
- Tryk på den venstre rulleknap for at slå lyden fra. Tryk igen for at slå lydløs fra igen.
- Hvis du trykker på den venstre rulleknap under et telefonopkald, slås både lyden og mikrofonen fra.
Medieindstillinger
Du kan justere disse indstillinger:
- Tone: Træk i skydeknapperne for at justere subwooferen og et af de fem frekvensbånd (bas, bas/mellemtone, mellemtone, mellemtone/diskant og diskant). Hvis dit køretøj er udstyret med premiumlyd, kan du justere lydstyrken for medrivende lyd for at gøre din musikoplevelse mere engagerende ved at justere skydeknappen for medrivende lyd i overensstemmelse med dine præferencer.
- Balance: Træk midtercirklen til den lokalitet i Model S, hvor lyden skal fokuseres.
- Indstillinger: Angiv præferencer for valgfrie funktioner. Du kan for eksempel slå DJ-kommentarer, Stødende indhold og Tillad mobil betjening til eller fra.
- Kilder: Viser alle tilgængelige mediekilder og giver dig mulighed for at vælge, om du vil have vist eller skjult hver enkelt kilde. Du foretrækker muligvis at skjule mediekilder, du aldrig benytter. Når en mediekilde er skjult vil den ikke blive vist på rullelisten i medieafspilleren, og den vil heller ikke blive vist i appbakken, når du trykker på appstarteren. Du kan til en hver tid få vist en skjult mediekilde igen ved at returnere til dette indstillingsskærmbillede.
Søgning i lydindhold
Caraoke
Naviger til Medieafspiller, og vælg rullemenuen for at ændre mediekilden til Caraoke. Du kan også tilføje Caraoke som en app i appstarteren. Du kan gennemse en række sange og vælge den sang, du vil synge. Tryk på mikrofonikonet for at aktivere eller deaktivere sangens primære vokaler. Ved deaktivering af mikrofonen er kun sangens instrumenter og baggrundsvokal tilbage. Tryk på ikonet for sangtekster (ved siden af mikrofonikonet) for at aktivere eller deaktivere sangteksterne.
Seneste og Foretrukne
For det meste mediekildeindhold vises seneste og foretrukne øverst af hensyn til nem adgang.
Afspilning af medier fra enheder
USB-flashdrev
Sæt et flashdrev i en USB-port foran (se USB-porte). Tryk på , og tryk derefter på den ønskede mappes navn. Ved afspilning af mediefiler fra en USB-enhed genkender Model S kun flashdrev. For at afspille medier fra andre typer enheder (f.eks. en iPod) skal du forbinde enheden via Bluetooth (se Bluetooth-tilsluttede enheder).
Bluetooth-tilsluttede enheder
Par din enhed med Bluetooth-funktionalitet med Model S (se Bluetooth) for at afspille lagrede lydfiler. Vælg kilden Telefon på medieafspilleren, tryk på navnet på din Bluetooth-tilsluttede enhed, og tryk derefter på OPRET FORBINDELSE.