Forsæder og bagsæder
Korrekt kørestilling
Sædet, nakkestøtten, sikkerhedsselen og airbaggene giver dig maksimal sikkerhed. Korrekt brug af disse enheder øger din beskyttelse.
Indstil sædet, så du kan bruge sikkerhedsselen korrekt, og så du er så langt væk fra frontairbaggen som muligt:
- Sid ret op og ned med begge fødder i bunden af bilen og med sædet tilbagelænet i en oprejst position.
- Sørg for, at du nemt kan nå pedalerne, og at armene er let bøjede, når du holder på yoke-rat (eller rat). Dit bryst skal være mindst 25 cm fra midten af airbaggens dækplade.
- Placer sikkerhedsselens skuldersektion midt mellem halsen og skulderen. Anbring hoftesektionen rundt om hoften, ikke rundt om maven.
Model S forsæderne har integrerede nakkestøtter, som ikke kan justeres eller fjernes.
Justering af forsæder
- Flyt sædet frem/tilbage, og juster sædets højde og vinkel op/ned.
- Indstil ryglænet.
- Indstil lændestøtten.
Kalibrering af sæder
Sammenfoldning af bagsæder
Model S har et splitbagsæde, som kan foldes frem.
Fjern genstande fra sæderne og benområdet, før du folder dem. Det kan være nødvendigt at skubbe forsæderne frem, så bagsæderne kan foldes helt fladt ned. Bagsædet foldes ned ved at trykke på knappen bag på sædet.
Du kan også folde bagsæderne helt frem ved at trykke på den tilsvarende knap, der sidder på venstre side af det bageste bagagerum. Et tryk på knappen får sædet til at låse sig op. Du kan derefter skubbe det nedad, så det ligger helt fladt.
For at sætte sæderne tilbage til deres lodrette position trækkes de opad, indtil de fastlåses. Kontroller, at sædet er låst i lodret position ved at forsøge at trække det fremad.
Nakkestøtter
Forsæderne har integrerede nakkestøtter, som ikke kan justeres.
De bageste, yderste sæder har en justerbar nakkestøtte, der kan hæves, sænkes eller fjernes. Nakkestøtten skal altid løftes og låses i position (så midten flugter med midten af passagerens hoved), når der sidder en person på sædet, som ikke sidder i en autostol.
Løft nakkestøtten til den ønskede position. For at sænke nakkestøtten skal du trykke på knappen på den yderste stolpe og holde den inde, mens du skubber nedad på nakkestøtten.
Sådan afmonteres en nakkestøtte:
- Løft nakkestøtten for at hæve den.
- Tryk på knappen nederst på højre stolpe, og hold den nede.
- Indsæt en kort, flad genstand (f.eks. en lille skruetrækker med fladt hoved) i åbningen nederst på indersiden af den modsatte stolpe, og træk nakkestøtten opad.
Sædevarme
Alle sæder har varmepuder. Derudover har begge forsæder ventilation. Du kan styre sædevarmen ved alle sædepositioner via touchskærmen.