Døre

Åbning og lukning af fordørene udefra

Dørene på Model X er eldrevne. Når du nærmer dig Model X med en nøgle på dig, låses dørene automatisk op. Fordørene åbnes, når du trykker på dørhåndtaget.

Du kan også indstille døren i førersiden til at åbne eller lukke automatisk, når du nærmer dig eller forlader køretøjet . Døren åbner delvist mellem 20° og 45° (halvvejs åben), alt efter hvilke forhindringer der registreres.

Tryk på Betjeningsknapper > Låse > Automatiske døre. Hvis indstillingen er aktiveret, kan du også åbne døren i førersiden ved at trykke to gange på nøglens knap til låsning/oplåsning. Trykkes der efterfølgende to gange, åbnes fordøren i passagersiden. Selv om du vælger Udelad automatisk åbning af døre hjemme, har du stadig mulighed for at benytte automatisk dørlukning hjemme, men automatisk døråbning deaktiveres (angiv din hjemmeadresse ved at trykke på Naviger > Angiv hjem).

Du kan også specificere, at du kun ønsker at låse førerens dør op, ved at trykke på Betjeningsknapper > Låse > Tilstanden Oplåsning af førerdør. Se Tilstanden Oplåsning af førerdør.

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Se Bedste praksis i koldt vejr for oplysninger om, hvordan dørene åbnes i koldt vejr.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Fordørene kan ikke altid automatisk åbnes og lukkes helt, når bilen er parkeret på en meget stejl bakke. Stol aldrig på, at Model X helt åbner og lukker dørene for dig, når du er parkeret på en stejl bakke.

Når du vil lukke dørene udefra, kan du:

  • Skubbe dem i manuelt.
  • Tryk én gang eller tre gange på nøglens knap til låsning/oplåsning (hvis indstillingen Luk alle med bilnøglen er aktiveret, skal der kun trykkes en enkelt gang for at lukke alle døre og bagagerum – der skal trykkes tre gange, hvis indstillingen er deaktiveret).
  • Benyt mobilappen (se Mobilapp).
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
De eldrevne døre stopper deres bevægelse, hvis der registreres en hindring.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Smækning med eller forsøg på at tvinge en dør i (herunder alle døre, bagklap eller forreste bagagerum) kan medføre beskadigelse, der ikke er dækket af garantien.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Før du tillader en automatisk funktion at åbne eller lukke en fordør (i stedet for at gøre det manuelt), er det vigtigt at kontrollere, om området omkring døren er fri for forhindringer (såsom personer og genstande). Du skal proaktivt overvåge dørens bevægelse for at sikre, at den ikke kommer i kontakt med en person eller et objekt. I modsat fald er der fare for beskadigelse eller alvorlig personskade.

Åbning og lukning af fordørene indefra

For at åbne en fordør, mens du sidder inde i bilen, skal du trykke på knappen øverst på det indvendige dørhåndtag og skubbe døren op.

en pil, der peger hen mod knappen for åben dør

Du kan også benytte pop-up-meddelelsen på touchskærmen til åbne og lukke dørene inde fra Model X, mens køretøjet står i parkeringsgear (P) eller ved at trykke på Betjeningsknapper > Låse.

Førerdøren lukkes automatisk, når du sidder i førersædet og træder på bremsepedalen. Du kan også lukke dørene bare ved at trække håndtaget mod dig.

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Inden du træder på bremsepedalen, så førerdøren lukkes automatisk, skal du sikre dig, at ingen legemsdele (hænder, ben osv.) blokerer døren, der lukkes.

Åbning og lukning af falkevingedøre

Model X har falkevingedøre, som nemt åbnes og lukkes ved at trykke på en knap, ved hjælp af nøglen, ved hjælp af mobilappen eller ved at trykke på det tilknyttede ikon på touchskærmen. Falkevingedørene er udstyret med adskillige sensorer til at registrere, om der er mennesker eller genstande til stede, og hvis der registreres en genstand, holder døren op med at bevæge sig. Ud fra de registrerede genstande kan dørene justere deres udad- og opadgående bevægelse i et forsøg på at undgå at komme i kontakt med genstanden. Hvis der for eksempel registreres en genstand over Model X, kan dørens bevægelse gå længere ud men ikke så langt op, hvorimod hvis der registreres en genstand (eller en person) ved siden af døren, kan døren bevæge sig meget mindre ud.

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Det er vigtigt altid at holde hænderne væk fra falkevingedørenes dørrammer. Kontroller området omkring dørrammerne, inden dørene lukkes, og hold øje med dørene, mens de lukkes, så du kan sikre dig, at dørene ikke kommer i kontakt med en person eller en genstand. I modsat fald er der fare for beskadigelse eller alvorlig personskade.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Inden en falkevingedør åbnes eller lukkes, er det vigtigt at kontrollere, at området omkring døren er fri for forhindringer (personer og genstande). Selv om dørene har mange sensorer, kan de ikke altid registrere alle genstande, især ikke under bevægelse. Der kan også altid være områder i nærheden af døren, som ikke er i registreringszonen. Ved åbning eller lukning af en falkevingedør skal du og dine passagerer derfor altid stå væk fra døren, når den er i bevægelse, mens du holder øje med dørens bevægelse og til enhver tid er klar til at gribe ind. For at stoppe en dørs bevægelse skal du trykke én gang på falkevingedørsknappen på nøglen, trykke på kontakten på døren eller dørstolpen eller trykke på knappen på touchskærmen.

For at åbne en falkevingedør udefra Model X skal du trykke på dørhåndtaget eller to gange på falkevingedørsknappen på nøglen (se Nøgler).

For at åbne en falkevingedør inde fra Model X skal du trykke på kontakten på dørstolpen i førersiden eller på det tilknyttede dørikon på touchskærmen (Betjeningsknapper > Låse):

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Falkevingedørene åbnes kun, når Model X holder stille.
falkevingedørene, der åbner ud og op
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Hvis Model X er låst, låses den pågældende dør op, første gang kontakten benyttes (vist ovenfor). Når den benyttes igen, åbnes døren.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Fjern ophobet sne eller is, før en falkevingedør åbnes. Sne kan trænge ind Model X, og is kan forhindre døren i at åbne. I situationer, hvor der har samlet sig vand eller sne på glasset oven på falkevingedøren, anbefaler Tesla at bruge touchskærmen eller kontakten på dørstolpen (i stedet for det udvendige dørhåndtag eller bilnøglen) for langsomt at åbne falkevingedøren de første par centimeter. Ved åbning af falkevingedøren langsomt de første par centimeter kan man undgå, at vand, sne osv. kommer ind i køretøjet.

Hvis du vil lukke en falkevingedør, skal du trykke på knappen på indersiden af døren. Du kan også benytte nøglen (se Bilnøgle), kontakten på dørstolpen (vist ovenfor) eller trykke på det tilknyttede dørikon på touchskærmen (Betjeningsknapper > Luk).

placeringen af knappen til dørlukning

Hvis en Falkevingedør eller forreste bagagerum efterlades åben, når du forsøger at skifte fra Parkering, viser touchskærmen en besked, der beder dig bekræfte, at du ønsker at køre. Falkevingedøren lukkes automatisk, når din kørehastighed når 16 km/t. Derudover er dit køretøjs hastighed begrænset, hvis du vælger at holde forreste bagagerum åbent under kørslen. Det er dit ansvar at sikre, at døre og bagagerum er ordentligt lukket, inden du kører.

Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Du kan forhindre børn i at åbne falkevingedørene ved hjælp af den indvendige kontakt ved at aktivere de børnesikrede låse via touchskærmen (Betjeningsknapper > Låse > Børnelåse). Se Børnelåse.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Du kan konfigurere Model X til at åbne falkevingedørene til en lavere højdeindstilling ved hjælp af touchskærmen (Betjeningsknapper > Låse > Falkevingedørens højde).
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Hvis en falkevingedør registrerer en forhindring, når den lukker, bevæger den sig et par centimeter i den modsatte retning, inden den standser bevægelsen.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Når en fordør er delvist åben (ca. 20°), når du åbner eller lukker den tilhørende falkevingedør, SKAL du holde hænderne (eller genstande) væk fra fordørens åbningskant. Når en falkevingedør passerer en delvist åben fordør, er afstanden mellem de to døre meget lille. Genstande (hænder eller fingre), som befinder sig i dette område, registreres ikke af sensorerne og kan derfor blive klemt mellem dørene. For at undgå personskade er det en god vane at holde hænderne væk fra fordøren, når du åbner eller lukker en falkevingedør.
fordøren må ikke være åben, når bagdøren åbnes
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Pas på
Hvis en falkevingedør efterlades åben, mens bagklappen åbnes i regnvejr, kan der falde regn fra bagklappen ind på de bageste siddepladser.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Når du åbner eller lukker en falkevingedør, er det vigtigt at holde øje med dørens bevægelse for at sikre, at den ikke kommer i kontakt med en person eller genstand. Ellers er der risiko for alvorlig tingskade eller personskade.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
I det usandsynlige tilfælde, at Model X ikke har lavspænding-strøm, vil du ikke kunne åbne falkevingedørene via touchskærmen eller ved at trykke på kontakten placeret på dørstolpen i førersiden. For yderligere oplysninger henvises til Åbning af døre uden strøm.

Registrering af forhindring

En falkevingedør holder op med at bevæge sig, når en af dens mange sensorer registrerer en genstand, eller når døren registrerer en forhindring, fordi den er kommet i kontakt med en genstand. Touchskærmen viser en advarsel. I sådanne tilfælde kan du tilsidesætte registrering af forhindringer, hvis det er muligt at fortsætte åbning eller lukning af falkevingedøren, ved at trykke på kontakten på dørstolpen og holde den nede eller ved at trykke på det tilknyttede dørikon og holde det inde på touchskærmen.

Når Model X registrerer et lavt loft (f.eks. i en garage), åbner den falkevingedørene (og bagagerummet) til en lavere højde, også selv om der ikke er registreret en forhindring. Du kan tilsidesætte denne højde og åbne dørene højere ved at trykke på det tilknyttede dør-ikon på touchskærmen (Betjeningsknapper). Touchskærmen viser en meddelelse, som spørger dig, om du altid vil åbne dørene til den højere højde på dette sted, og gemmer dit valg. Næste gang du åbner falkevingedørene på det samme sted, vil Model X åbne dem til den gemte højde.

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Inden en falkevingedørs standard åbningshøjde tilsidesættes, skal du inspicere området for at sikre dig, at der er tilstrækkelig afstand mellem døren og den registrerede genstand.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Påsættes der klæbende produkter som f.eks. film, klistermærker, gummibelægning osv. på ydersiden af falkevingedørene, kan det påvirke sensorernes evne til at registrere forhindringer ordentligt.

Kalibrering

Hvis falkevingedørene mister deres kalibrering, så vil hovedvinduet Betjeningsknapper på touchskærmen vise meddelelsen Kalibrering påkrævet. For at kalibrere dørene skal det først sikres, at begge døre har masser af plads til at åbne og lukke, og at der ikke er passagerer, genstande osv. i vejen. Tryk på Betjeningsknapper > Service > Kalibrer døre, og følg anvisningerne på touchskærmen. Under kalibreringen åbner den nederste dør hele vejen ud (det kræver ekstra plads ved siden af Model X), den øverste dør kører hele vejen ned, og derefter lukker den nederste dør.

Nulstilling af fordør

Da din Model X ikke har de traditionelle dørhåndtag, som du trækker i udefra, er den udstyret med aktuatorer til åbning (omtales sommetider som "isbrydere"), som bruges til at hjælpe dig med at åbne fordørene, når der registreres modstand, for eksempel is i koldt vejr. Aktuatoren til åbning sidder lige over fordørens lås og skubbes ud efter behov for at åbne fordøren. Når fordøren har åbnet sig en smule, trækker aktuatoren til åbning sig tilbage ind i døren.

pile, der trækker dørens aktuator til åbning ind og ud

Hvis aktuatoren til åbning ikke kan trække sig tilbage, fordi den sidder i klemme eller sidder fast i noget, kan aktuatoren til åbning skubbes ud manuelt for at trække genstanden ud ved at gøre følgende:

  1. Luk forsigtigt dørlåsen ved hjælp af en kuglepen, skruetrækker eller lignende værktøj (brug aldrig en kropsdel, og undgå at beskadige lakken); Model X registrerer dette, som om døren er lukket.
    brug en skruetrækker til at fjerne dørens aktuator
  2. Sørg for, at Model X ikke er låst, og tryk så på det udvendige dørhåndtag eller træk i det indvendige dørhåndtag for at nulstille låsen og trække aktuatoren til åbning ud.
  3. Når aktuatoren til åbning skubbes ud fra døren, skal genstanden hurtigt trækkes ud.
    Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
    Advarsel
    Aktuatoren til åbning vil forsøge at trække sig ind i døren igen umiddelbart efter, at der trykkes eller trækkes i dørhåndtaget. Aktuatoren til åbning trækker sig let ind men udløses ikke automatisk, hvis noget sidder fast.
Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Som med alle mekaniske og bevægelige dele på bilen må du aldrig sætte kropsdele ind i eller i nærheden af bevægelige komponenter. Sørg for, at børn er under opsyn, når dørene åbnes og lukkes. Interaktion med bevægelige komponenter, herunder aktuatoren til åbning, kan forårsage alvorlig skade eller personskade.

Indvendig låsning og oplåsning

Når du sidder i Model X, kan du låse eller oplåse alle døre og bagagerum ved at trykke på låseikonet i Betjeningsknapper.

en ulåst dør
Ikonet ændres for at angive, om dørene er låste eller ulåste.

Hvis du har aktiveret din telefon som en nøgle, kan dit køretøj ikke se, om din telefon er inde i eller uden for køretøjet. Hvis du vil låse dørene, mens du er inde i Model X, så de ikke kan åbnes udefra, skal du lukke dørene og bruge låseikonet på touchskærmen. Dette vil midlertidigt tilsidesætte alle telefonlåsindstillinger, herunder Låsning af døre, når køretøjet forlades. Ellers vil dørene blive låst op, når der trækkes i de udvendige dørhåndtag, fordi din telefon er aktiveret som nøgle, også selv om du trykker på låseikonet i mobilappen. Hvis du åbner døren indefra, vil det igen gøre det muligt at åbne dørene udefra, så længe telefonnøglen er registreret. (se Telefonnøgle for yderligere oplysninger).

Låsning af døre, når bilen forlades

Døre og bagagerum kan låses automatisk, når du forlader bilen med din telefonnøgle eller din parrede bilnøgle. Slå denne funktion til eller fra ved at trykke på Betjeningsknapper > Låse > Dørlåsning, når bilen forlades.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Hvis du har godkendt et Apple Watch til at blive brugt som nøgle, fungerer det også med Låsning af døre, når bilen forlades.
Når dørene låses, blinker de udvendige lygter én gang, og spejlene foldes sammen (hvis Fold spejle ind og ud er aktiveret). Hvis du også vil høre en bekræftelseslyd, når Model X låser, skal du trykke på Betjeningsknapper > Låse > Lyd for bekræftelse af låsning.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Tryk på Toybox > Ghettoblaster > Låselyd for at tilpasse låselyden, når køretøjet låses udefra (fodgængeradvarselssystem påkrævet).

Model X låser ikke automatisk, hvis:

  • Du markerer afkrydsningsfeltet Udelad hjem, og Model X er parkeret på det sted, som har betegnet som Hjem. For yderligere oplysninger om, hvordan du angiver en placering som Hjem, se Hjem, Arbejde og Foretrukne destinationer.
  • En telefonnøgle eller en parret bilnøgle registreres inde i Model X.
  • En dør eller et bagagerum er ikke helt lukket.
  • Bluetooth er ikke aktiveret på telefonnøglen.
  • Føreren benytter ikke førerdøren til at forlade køretøjet.
Informational PurposesAn informational icon, calling your attention
Bemærk
Det er i sidste ende dit ansvar at sørge for, at dit køretøj er låst, også selv om Dørlåsning, når bilen forlades er aktiveret.

Låsning af døre ved kørsel

Model X låser automatisk alle døre (inklusive bagagerummene), når kørehastigheden overstiger 8 km/t.

Tilstanden Oplåsning af førerdør

Aktivering af Betjeningsknapper > Låse > Tilstanden Oplåsning af førerdør låser kun op for døren i førersiden, hvis du forinden låser op for Model X. Kun døren i førersiden låses op, hvis en nøgle er til stede i bilens førerside og ikke i passagersiden. De øvrige døre låses op via touchskærmen, mobilappen eller ved at trykke på bilnøglen en gang til.

Meddelelser om bil efterladt åben

Modtag en sms, hvis en dør, et bagagerum og/eller vindue utilsigtet står åben(t), Model X ved at trykke på Betjeningsknapper > Låse > Meddelelser om bil efterladt åben.

Børnelåse

Model X har børnelåse ved bagdørene, så de ikke kan åbnes med de indvendige knapper. På touchskærmen skal du trykke på Betjeningsknapper > Låse > Børnelås. Du kan vælge Begge for at aktivere børnelåsene ved begge bagdøre, eller du kan vælge Venstre eller Højre for kun at aktivere låsen ved en specifik dør.

Warning IconA warning icon, calling your attention to a possibly risky situation
Advarsel
Det anbefales, at du aktiverer børnelåsene, når der sidder børn på bagsædet.

oplåsning ved parkering

Når du stopper Model X og aktiverer Parkering, kan du vælge at låse alle døre op. Du kan slå denne funktion til eller fra ved at trykke på Betjeningsknapper > Låse > Oplåsning ved parkering.