Tesla Supercharger-netværket bringer dig til de mest fantastiske steder, med smukke udsigter

Robert, 29. januar 2020

To venner og jeg kørte fra Danmark til Les 2 Alpes i Frankrig på skiferie i 2017. På Grenoble Superchargeren havde vi en hurtig opladningspause på 25 minutter, før vi drog sydpå mod vores skiresort. Mine kammerater William og Esben gik en tur for at udforske området, strække ben og få frisk luft.

Jeg faldt i søvn i bilen mens de var på udflugt og hente kaffe. Der er som regel en cafe eller restaurant tæt på Superchargeren. Hvis ikke, kan man altid tage et spil på bilens skærm. Da de kom tilbage, vækkede de mig vha. bilens Tesla App, der kan fjernstyre bilens horn. Et godt grin – for dem :)

Robert, medlem af Tesla Owners Denmark på Grenoble (Frankrig) og Hedensted (Danmark) Superchargers

Tags: Ejerskab