Model 3 opnår 5-stjernet sikkerhedsvurdering fra Euro NCAP
Hos Tesla er vi dybt engageret i sikkerhed, og derfor har vi udviklet Model 3 til at være den mest sikre bil nogensinde produceret. I USA har Model 3 allerede opnået en samlet 5-stjernet bedømmelse fra NHTSA (National Highway Traffic Safety Administration), herunder 5-stjernede bedømmelser i alle kategorier og underkategorier samt scoret den laveste sandsynlighed for personskade i en bil, der nogensinde er blevet evalueret af US New Car Assessment Program.
I dag fortsætter Model 3's resultater med hensyn til sikkerhed i Europa, hvor den netop er blevet tildelt en 5-stjernet vurdering fra European New Car Assessment Program (Euro NCAP). Programmets fire kategorier – Model 3 blev tildelt 5 stjerner i hver enkelt kategori – evaluerer en bils evne til at beskytte voksne, børn, udsatte trafikanter som f.eks. cyklister og fodgængere samt dens sikkerhedsassistancefunktioner. I denne sidstnævnte kategori, "Sikkerhedsassistent", som evaluerer en bils aktive sikkerhedsfunktioner, herunder dens evne til at undgå ulykker, begrænse kvæstelser og forhindre førere i utilsigtet at forlade deres kørebane, opnåede Model 3 den højeste score, som Euro NCAP har tildelt til dato i henhold til deres testprotokoller fra 2018/2019.
Euro NCAPs resultater viser effekten af de seneste forbedringer af vores AEB-system (Automatic Emergency Braking), som blev udvidet til at omfatte alle Model S-, Model X- og Model 3-biler, der er produceret siden oktober 2016 via en over-the-air softwareopdatering tidligere på året. De afspejler også vigtige sikkerhedsforbedringer, der er foretaget med nye funktioner som f.eks. Undgåelse af vognbaneskift, Undgåelse af vognbaneskift i nødsituationer og betingede hastighedsbegrænsninger baseret på tidspunkt på døgnet og vejrforhold.
Teslas teknikere udviklede de aktive sikkerhedsfunktioner, som er blevet evalueret af Euro NCAP ved at udnytte de data fra den virkelige verden, der er indsamlet af sensorpakken i alle Tesla-køretøjer produceret siden oktober 2016 og kombineret dem med data fra milliarder af input fra faktiske førere for at hjælpe os med at forstå, hvordan førere opfører sig i dynamiske scenarier. Disse data giver os en mere præcis forståelse af miljøet omkring vores biler og de forskellige måder, ulykker sker på, hvilket giver os mulighed for mere nøjagtigt at forudsige, hvornår en ulykke med stor sandsynlighed vil opstå og implementere automatiseret teknologi til at begrænse eller undgå den.
Ud over at anerkende fordelene ved aktive sikkerhedsfunktioner drevet af data og teknologi, demonstrerer Euro NCAP-resultaterne også betydningen af Model 3's 100 % elektriske arkitektur og drivlinjedesign, som sikrer køretøjets strukturelle integritet og beskytter passagererne med dens forstærkede batteripakke, afstivede kabine og et generelt lavt tyngdepunkt.
Model 3 er vores billigste bil indtil nu, og sikkerhed er noget, der er altafgørende for alle bilister. Derfor har vi udviklet Model 3 fra bunden med den stærkeste struktur, det bedste sikkerhedsselesystem og de mest avancerede sikkerhedsfunktioner, vi kunne forestille os med et mål om at få så mange af dem på vejen som muligt. Model 3 fortsætter med at opnå de højeste sikkerhedsvurderinger i hele verden, og vi håber, at det bliver et meget vigtigt punkt for vores kunder – deres ro i sindet, når de ved, at deres biler hjælper dem med at køre sikkert.